Hvor dybt skal man som nystartet virksomhed dykke ned i softwareudvikling, når man ikke har nogen softwareingeniører på holdet? Det var det centrale spørgsmål, da Fida Biosystems (FB) kontaktede os med henblik på udviklingsassistance.
Udfordringen for FB var, at de stod med et farmaceutisk instrument med store perspektiver, men manglede ekspertisen til at levere en brugerflade med den ønskede funktionalitet. Det var helt centralt for produktet, at brugerfladen fremstod intuitiv og letgenkendelig for at sikre en god brugeroplevelse.
Fida Biosystems manglede softwarekompetencer til at videreudvikle brugerfladen og softwarearkitekturen til deres farmaceutiske instrument, så den blev mere intuitiv, robust og skalerbar.
Udviklingsassistance og rådgivning omkring LabVIEW-baseret softwarearkitektur, herunder analyse af eksisterende kode, design af ny arkitektur samt udvikling af hardwaredrivere og custom controls.
En mere robust og ensartet softwarearkitektur, hvor Fida Biosystems selv kunne videreudvikle systemet, samtidig med at deres medarbejdere opbyggede nye softwarekompetencer.
GPower hjalp os med at løse vores programmeringsmæssige udfordringer, samtidig med at de lærte os nye aspekter af LabVIEW-baseret programmering. Samarbejdet med GPower har været nemt, lærerigt, og effektivt. Vi kan varmt anbefale GPower.
– Fida Biosystems
Løsningen blev en konsulentaftale, hvor vi hos GPower stillede know-how og udviklingsassistance til rådighed, mens FB selv leverede størstedelen af udviklingsarbejdet.
I første omgang analyserede vi den eksisterende kode, og kom herefter med en anbefaling til en ny arkitektur, som bl.a. havde fokus på ensartethed og robusthed. Da først rammen var på plads, kunne FB selv begynde at oversætte kode fra den gamle software til den nye arkitektur. Foruden at det sparede dem for en masse konsulenttimer, styrkede det samtidig deres kompetencer inden for softwareudvikling, idet de havde os med på sidelinjen til at skære de vanskeligste brikker til såsom hardwaredrivere og customized controls.
Med denne løsning fik FB gavn af vores ekspertise, mens de beholdt fuld kontrol over deres software. Samtidig gav det deres medarbejdere tid til at fokusere på deres produkt frem for at skulle løse komplicerede softwareudfordringer, som ellers lå uden for deres kompentencefelt.
Hvordan udvikler man avanceret instrumentsoftware, når man ikke selv har softwareingeniører på holdet? Det var udgangspunktet, da Fida Biosystems kontaktede GPower for udviklingsassistance.
– Fida Biosystems
I den forbindelse er det ikke muligt at gennemføre køb i dag, og der vil i løbet af dagen kun være adgang til den danske version af hjemmesiden.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at foretage et køb i løbet af dagen, er du som altid meget velkommen til at kontakte os:
Gabrielle, Marketing Manager: +45 5190 5790.
Tak for forståelsen – vi glæder os til at byde jer velkommen på vores nye hjemmeside!