Siemens Gamesa (SG) er blandt verdens førende producenter af vindturbiner med næsten 100 GW installeret over hele verden. I forbindelse med etableringen af en ny fabrik i Cuxhaven i Tyskland erkendte SG behovet for et hurtigere og mere fleksibelt testsystem for at fremtidssikre produktionen af generatorer til vindmøller.
Et testsystem, der let skulle kunne omstilles til at måle på fremtidige, måske radikalt anderledes, generatormodeller, og som på sigt skulle kunne rulles ud til de mange andre forskelligartede produktionslinjer på fabrikken.
Siemens Gamesa havde behov for et mere fleksibelt og fremtidssikret testsystem til produktion af generatorer, som kunne håndtere lange testforløb, forskellige generatormodeller og udskiftelige måleinstrumenter – uden at gå på kompromis med målenøjagtigheden.
Implementering af GPower ProFactory baseret på NI TestStand og Switch Executive, kombineret med Devizer instrumentdrivere og udvikling af specialiseret måleudstyr til præcis generatortest.
Et modulært og skalerbart testsystem, der giver Siemens Gamesa større fleksibilitet i produktionen, præcise og stabile målinger samt mulighed for nemt at udskifte instrumenter og genbruge testopsætninger på tværs af produktionslinjer.
Med ProFactory har vi fået et komplet system til at teste vores generatorer til vindmøller. Mens vi tidligere havde udfordringer med automatiske tests i forhold til systemfleksibilitet og repeterbare måleresultater, har GPower udviklet et sikkert og modulært testsystem, hvor vi nemt og hurtigt kan udskifte vores instrumenter, mens vi fortsat laver helt præcise målinger.
– Roar Poulsen, Siemens Gamesa
Ønskerne indebar blandt andet, at en test skulle kunne pauses og genoptages senere, fordi generatortests er meget langvarige og produktionslinjen dermed ville kunne benyttes til pludseligt opståede behov. Det var desuden vigtigt ikke længere at være afhængige af specifikke måleinstrumenter, men i stedet have muligheden for at udskifte instrumenterne afhængigt af tilgængelighed. Dog uden at gå på kompromis med måleresultaterne.
Generatorer i så høj kvalitet, som SG producerer, testes med høje spændinger og strømme, og skal have verificeret isolationsmodstande i giga-ohm området. En 200 tons generator har også en vis fysisk størrelse, så alle målinger skal være nøjagtige og stabile igennem lange kabler. Derfor, ud over at opfylde de høje krav til fleksibiliteten af testsystemet, skulle vi også bidrage med vores store knowhow inden for fysik og måleteknik. F.eks. ved valg af måleinstrumenter, relæer, forbindelser og målemetoder, som opfyldt de meget høje krav til en stabil generatortest.
Et centralt mål var f.eks. at udvikle et nyt instrument til måling af modstand i generator-vindingerne, da intet eksisterende måleinstrument kunne opfylde kravene til målestrømme og nøjagtighed.
GPower er en kompetent og foretrukken leverandør, som – udover at være førende eksperter indenfor test og måling – også formår at håndtere projektstyring i forhold til alt fra tidsplaner og budgetter til underleverandører.
– Roar Poulsen, Siemens Gamesa
Projektet blev afsluttet i sommeren 2020, hvor systemet blev integreret i de elektriske og mekaniske installationer. Det samlede system er nu installeret på SG’s fabrik, hvor det tester generatorer til deres vindmøller.
I den forbindelse er det ikke muligt at gennemføre køb i dag, og der vil i løbet af dagen kun være adgang til den danske version af hjemmesiden.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at foretage et køb i løbet af dagen, er du som altid meget velkommen til at kontakte os:
Gabrielle, Marketing Manager: +45 5190 5790.
Tak for forståelsen – vi glæder os til at byde jer velkommen på vores nye hjemmeside!