Mekan og GPower indgår strategisk samarbejde

Mekan og GPower indgår strategisk samarbejde

For at kunne levere 360°-løsninger er det som softwarevirksomhed helt afgørende at have strategiske samarbejdsaftaler med forskellige hardwarevirksomheder. Udover et mangeårigt samarbejde med NI (National Instruments) er vi derfor stolte over at kunne præsentere vores nye samarbejdspartner Mekan, der tilbyder mekaniske løsninger til test, udvikling og produktion i elektronikindustrien.

Fra konsulent- til 360°-løsninger

Hos GPower har vi i de seneste år flyttet vores forretning fra at have fokus på konsulentopgaver til at være en 360°-partner. Så hvor vi tidligere ”kun” har stået for softwareløsningen, står vi i de fleste tilfælde nu i spidsen for hele projektet. En forandring, som gør strategiske samarbejdsaftaler med forskellige hardwareleverandører helt nødvendige.

Vi er derfor stolte af at kunne præsentere denne aftale med Mekan, der kommer til at indgå som hardwareeksperter i forhold til mekaniske løsninger til test, udvikling og produktion til elektronikindustrien.

Kort om Mekan

Udover at tilbyde mekaniske løsninger til test, udvikling og produktion i elektronikindustrien er Mekan særlig kendt for at:

    • Designe produktspecifikke testfixturer fra lav til høj kompleksitet og produktionsvolumen
    • Designe produktspecifikke værktøjer og monteringsløsninger
    • Udvikle og fremstille prototyper og specialløsninger

Læs mere om Mekan