Nu med yderligere to TestStand-arkitekter

Nu med yderligere to ”STÆRKE” TestStand-arkitekter

For en uges tid siden kunne vi fejre, at vi nu er blevet to TestStand-arkitekter rigere hos GPower. Stort tillykke til Mads Grunnet Askholt og Jeppe Lohse, der nu også har fået den højeste certificering inden for TestStand. PISSST! Ja, vi har vores egne fitness-faciliteter 😊

GPower er de højest certificerede i Danmark

Foruden at vi længe har været den virksomhed i Danmark med flest certificeringer inden for TestStand, er vi nu også den virksomhed i Danmark med flest certificerede TestStand-arkitekter, som er den højeste certificering inden for TestStand. Men hvad betyder det egentlig for jer?

Læs mere om TestStand

Det betyder blandt andet, at vi har kompetencerne til at udvikle de mest avanceret testsystemer. Det kunne for eksempel være, at I skulle have udviklet et system til at logge data i en udviklingsafdeling eller et system til at kvalitetssikre processer i et produktionsmiljø?   

To typer af TestStand-certificeringer

For at man kan blive Certified TestStand Architect (CTA), skal man først være Certified TestStand Developer (CTD), hvilket du kan læse mere om her.

Hos GPower har vi i alt 21 certificeringer, hvoraf fem er CTD’er og fire er CTA’er.

Se alle vores certificeringer  

Erfaren LabVIEW-udvikler bliver en del af GPower-teamet

Erfaren LabVIEW-udvikler bliver en del af GPower-teamet

Fra den 1. september 2019 bliver den erfarne LabVIEW-udvikler Danny Halskov Birkmose også en del af vores udviklingsafdeling. En udvidelse af teamet, som blandt andet sker, fordi vi bliver ved med at få flere sideløbende udviklingsprojekter inden for test og måling!

Ny udvikler med stor erfaring inden for test og simulering

Hos GPower skalerer vi endnu en gang op i udviklingsafdelingen, når Danny Halskov Birkmose fra den 1. september 2019 også bliver en del af vores team.

Danny er uddannet fysiker fra Aarhus Universitet, og har i de sidste knap fire år været LabVIEW-udvikler hos Siemens Gamesa Renewable Energy A/S i deres software- og testmiljø. Her har han blandt andet arbejdet med hardware-in-the-loop simuleringer af miljøet i og omkring vindturbiner, ligesom han også har været med til at designe komplekse testsystemer.

Hvorfor GPower?

I forlængelse af ovenstående er et afgørende spørgsmål desuden, hvorfor Danny gerne ville være en del af GPower, hvilket han uddyber her:

”Jeg har lært GPower at kende som et meget kompetent team, der leverer løsninger samt rådgivning af høj kvalitet. Det virker til at være en arbejdsplads med en rigtig god atmosfære, hvor der også er rig mulighed for at udvikle sig – både gennem videreuddannelse samt spændende projekter. Derudover ser jeg også den årlige firmaskitur som et stort plus 😊” – Danny Halskov Birkmose.

Hos GPower ser vi frem til at byde endnu en stærk og yderst erfaren udvikler velkommen!