Profactory er et godt bud på fremtidens testsystem [Artikel]

Profactory er et godt bud på fremtidens testsystem [Artikel]

Læs den originale artikel her.

Kombinationen af endnu flere test- og måleprojekter og en skalering i medarbejderstaben har resulteret i, at GPower i de seneste par år har haft råd til at investere i udviklingen af et nyt og banebrydende testsystem ved navn Profactory. Et system, der kommer både små som store virksomheder til gode.

GPower er generelt anerkendt som en af de mest værdifulde partnere for National Instruments i Danmark. Det skyldes blandt andet positionen som det efterhånden førende udviklingshus inden for NI’s programmeringssprog, Labview, og TestStand, som er et framework til testmanagement. Opgaverne spænder fra udvikling af måle- og dataopsamlingssystemer, der skal bruges til optimering af vindmøller, til testsystemer til kvalitetssikring af produkter.

Med tiden er ambitionerne hos GPower dog vokset til mere end ”bare” at arbejde med projekter og fungere som timelønskonsulenter. Og for et par år siden tog GPower en strategisk beslutning om at udvikle et standardiseret, men samtidig modulært og skalerbart system til håndtering af alle former for testafvikling. Og selv om direktøren i dag indrømmer, at udviklingen af testsystemet har været en stor investering grundet de mange interne arbejdstimer – og dermed også en nedprioritering af nye udviklingsprojekter – har resultatet ikke desto mindre været yderst positivt:

– Vi har allerede solgt Profactory ind til et par større virksomheder, men systemet er også gearet til testafvikling i mindre skala, hvilket gør Profactory relevant for både små og store virksomheder. Personligt oplever jeg, at den allerede store efterspørgsel skyldes, at vores kunder kan se, at investeringen i et smart testsystem hurtigt tjener sig ind igen – både i forhold til produkt- og funktionsudvikling, men også i forhold til at omkostningsminimere og få et fremtidssikret system.

Hvorfor Profactory?

Vil man som firma spare tid og penge og samtidig forbedre kvaliteten af en virksomheds produkter ved hjælp af et smart og nytænkende testsystem? Det er blandt andet dét spørgsmål, som GPower har haft stor succes med at stille både nye og eksisterende kunder i forbindelse med lanceringen af Profactory.

Profactory er kort fortalt en all-inclusive-test- og automatiseringsløsning, som kan bruges i produktionen, udviklingsafdelingen og laboratoriet. En software- og hardwareplatform, som kan implementeres på en enkelt computer eller skaleres op til at dække en global virksomhed. Profactory lader kunden konvertere sin egen knowhow og eksisterende hardware til moderne testudstyr, controllere eller automatiseringsudstyr.

GPowers tekniske direktør, Steen Secher Schmidt, forklarer i den forbindelse, at man med Profactory får et komplet testsystem af højere kvalitet og større fleksibilitet til lavere omkostninger og med kortere udviklingstid, end markedet hidtil har set:

– Det banebrydende ved Profactory er for eksempel, at man kan bruge samme testsekvens til sit produkt på alle teststationer og lade Profactory styre forskellene i produktvarianter og hardware på de forskellige stationer. Der er intet overladt til tilfældighederne – man tester altid med de rette parametre i situationen. Hele processen og produktionsmiljøet dokumenteres automatisk af Profactory. Så opstår der fejl på produkt eller udstyr, har man allerede data ved hånden til at finde og løse fejlen. Sammen med den konfigurationsbaserede opsætning af Profactory betyder det, at både planlagt og ikke-planlagt vedligehold koster langt mindre tid end i et klassisk testmiljø. Med et standardiseret produkt som Profactory undgår GPowers kunder også at skulle koncentrere sig om løbende forbedringer, funktionsudvikling og ineffektivt udstyr, da GPower står for løbende udvikling og vedligehold. Åbenlyse besparelser, som vinder gehør hos både store og små virksomheder.

En egenudviklet softwareplatform

De nævnte gevinster lader sig udelukkende gøre på grund af GPowers egenudviklede og modulære softwareplatform, der i dette tilfælde består af tre dele: Supervizer, Devizer og Provider.

Supervizer administrerer kundens stationer og testkonfigurationer, hvilket sikrer, at det altid er den rigtige test med de rette parametre, der afvikles. Supervizer tilbyder også avanceret teststyring såsom partiel test og pause med senere genoptagelse af igangværende test. Derudover tracer den løbende testproces og testmiljø, ligesom den tilbyder central konfiguration og automatisk resultatopsamling samt fjernovervågning af stationerne. Kort sagt så minimerer Supervizer risikoen for at gøre noget forkert, og den maksimerer værdien af det installerede udstyr og den tid, der bruges på testen.

Devizer er en intelligent instrumentdriver, der gør det muligt at benytte den samme testsekvens til alle produktvarianter potentielt med forskellig hardware på forskellige stationer. Devizer tilbyder hardwaretype- og kanalabstraktion, validering af funktionskrav, instrumentsporing og parameterisering af instrumentegenskaber. Med Devizer bygger man drivere med bare de nødvendige instrumentfunktioner og tilføjer først flere funktioner, når der er behov for dem. Devizer er dermed en hardwareabstraktion – dog ikke på instrumenttype som på traditionel vis, men derimod på instrumentfunktion, for eksempel modstandsmåling eller AC-spændingsoutput. Dermed gør Devizer det muligt at bruge præcist det instrument, som kunden har på hylden – og dette kan endda udskiftes med et helt andet instrument uden at ændre i testsekvensen, hvis bare det nye instrument har en ækvivalent og tilstrækkelig funktion.

Provider er snitfladen imellem ProFactory og kundens produkt. Et produkt vil altid have et serienummer, som linker det til et givet produktnavn, variant og produktkategori. ProFactory-konfigurationer er associerede med produkter, så alle processer i ProFactory begynder med nøjagtig produktidentifikation. I et klassisk testsystem vælger operatøren, hvilken test der skal køres. Vælges den forkerte eller den rigtige test, men med forkerte parametre, så spildes en masse testtid, produktkvaliteten risikerer at blive kompromitteret, og teststationen kan tage fysisk skade. Valget af test er langt sikrere med ProFactory, da man lader stationen identificere produktet og overlader det til ProFactory at indstille resten korrekt. Med Provider følger et Product Management System, men Provider kan også integreres med tredjeparts product managere, hvis man ønsker at behandle sin egen.

En hardwareplatform

Profactory er hovedsageligt en softwareløsning, der bygger et solidt framework under kundens eksisterende knowhow og egne instrumenter. Ønsker kunden en nøglefærdig løsning, tilbyder GPower også en komplet og skalerbar hardwareplatform til Profactory.

GPower tilbyder turn-key stationer fra bordinstrumenter til rack-and-stack-løsninger med tusindvis af kanaler komplet med kabling og fixturløsninger. Fleksibiliteten i Devizer betyder, at instrumenter af enhver type kan leveres. For eksempel standardinstrumenter til måling, signalgenerering, strømforsyning, controllere, industrielle interfaces og kommunikationsenheder. GPower har også specielle instrumentsystemer på hylden og udvikler jævnligt tilpassede instrumenter til kunder med specielle krav til nøjagtighed eller anden performance, som ikke lige findes som en hyldevare.

GPowers tekniske direktør forklarer, at den unikke kombination af modulær software og modulær hardware er nøglen til at kunne bygge stort set enhver arbejdsstation med ProFactory. Typiske eksempler er komponent- og sluttests, indgangs- og kvalitetskontrol, machine vision, kalibrering, enhedsprogrammering, guidede processer til eksempelvis reparation eller pakning, udstyr til eksperimentstyring i laboratorier og validering af vindmøllekomponenter. Fabrikker vil dermed kunne udstyres med ProFactory på alle positioner og nyde godt af samlet og ensartet administration af alle disse forskellige udstyr.

Lanceringen af Profactory er blot første skridt på vejen for GPower. Virksomheden vil fortsat blive ved med at udvikle Profactory, hvilket sker ved at lancere endnu flere features, som tilgodeser kundernes behov. Derudover har de også en plan om at blive ved med at koncept- og produktudvikle:

– GPowers vision er at udvikle nyskabende test- og måleprodukter med det formål at levere løsninger af høj kvalitet til en bedre pris for at øge tilgængeligheden for også små og mellemstore virksomheder. Med ProFactory er vi et skridt på vejen, så nu skal vi bare fortsætte.

Med denne nyhed lever GPower derfor op til, hvad virksomheden lovede tilbage i 2017. Her gjorde de det klart, at deres mål var at vende forretningen over på at blive mere koncept- og produktdrevet parallelt med kundeopgaver, hvilket de er godt i gang med.