GPower tager hul på kurser og certificeringer! [TestStand]

GPower tager hul på kurser og certificeringer! [TestStand]

Som vi tidligere kunne afsløre, har National Instruments (NI) valgt os til at afvikle kurser og certificeringseksaminer i LabVIEW og TestStand – et nyt kapitel, som vi for alvor har taget hul på i denne uge i form af et udvidet TestStand-kursus, hvor der er mulighed for en afsluttende CTD-certificering (Certified TestStand Developer) til dem, som ikke allerede har certificeringen.

Tre dages TestStand-kursus til GPowers udviklere

“Developing Test Programs Using TestStand”. Sådan lyder titlen på kurset, som vores Certified Professional Instructor, Jens Christian Andersen, har stået i spidsen for i løbet af de seneste tre dage. Med dette kursus har vores udviklere fået et endnu stærkere udgangspunkt for at udvikle avancerede testkoncepter med TestStand – i samspil med LabVIEW – hvilket vi i højere og højere grad får brug for, da vi ser en stigende efterspørgsel i forhold til netop denne projekttype.

Da vi løser mange forskellige projekttyper inden for test og måling, er det vigtigt for os med stor diversitet blandt vores medarbejdere i forhold til teoretisk baggrund og praktisk erfaring. Så uanset om man inden kurset havde stor eller lille erfaring med TestStand i teorien, har vi med kurset skabt et fælles kompetencesæt, som resulterer i endnu stærkere og sikrere løsninger af høj kvalitet.

Læs mere om: “Developing Test Programs Using TestStand”

Fra TestStand-kursus til CTD-certificering

Som afslutning på kurset er der, for dem der ikke allerede er certificeret, mulighed for at tage en CTD-certificering. Denne certificering kan efterfølgende overbygges med en CTA-certificering (Certified TestStand Architect).

På nuværende tidspunkt har vi ikke fastsat fremtidige certificeringsdatoer, men vi holder jer opdateret på LinkedIn, hvis I skulle have lyst til at deltage næste gang, vi afvikler NI’s certificeringseksaminer.

To stærke profiler bliver en del af GPower-teamet!

To stærke profiler bliver en del af GPower-teamet!

Fra 1. februar 2019 bliver vores udviklingsafdeling endnu en gang udvidet! Og denne gang er det ikke bare med én, men med to stærke profiler i form af ingeniøren Mads Grunnet Askholt (tv.) og fysikeren Poul Lindholm Pedersen (th.), hvilket vi alle ser meget frem til!

Strategien for rekruttering

Hos GPower har strategien for rekruttering været at få et hold af udviklere med en bred vifte af kompetencer og indsigt, da vi har oplevet, at denne form for diversitet resulterer i et stærkt kompetencesæt og en stærk teamdynamik. Parametre, som er altafgørende for at fastholde vores position som førende eksperter i Europa i forhold til at bygge specialiserede måleinstrumenter, signalgeneratorer og controllere til projekter inden for automatisering, simulering og test.

Denne strategi har blandt andet betydet, at vores team i dag består af meget forskellige profiler med hensyn til for eksempel uddannelse, kompetencer og erfaring, hvilket ansættelsen af Mads og Poul også er med til at understøtte.

Hvorfor GPower?

I forlængelse af strategien er et afgørende spørgsmål ikke desto mindre, hvorfor Mads og Poul gerne ville være en del af GPower, hvilket de uddyber nedenfor:

”Jeg valgte at blive en del af GPower for at blive en del af et videnstungt udviklingsteam og en virksomhed i vækst. Her forventer jeg at kunne bruge mine kompetencer, lære nyt og få nye udfordringer i spændende projekter – og ikke mindst at nørde endnu mere 😊 – Mads Grunnet Askholt.

”Jeg har altid interesseret mig for hardware og instrumentering. I mit professionelle virke har jeg også været optaget af innovation og anvendelsen af teknologi i industrien. Derfor var det oplagt for mig at søge til GPower på grund af deres mission om at udbrede avanceret instrumentering til industrien” – Poul Lindholm Pedersen. 

Mads Grunnet Askholt

Mads er uddannet ingeniør fra Aarhus Universitet, og kommer fra en stilling hos Grundfos, hvor han har fungeret som Senior Engineer i deres elektroniktestafdeling. Derudover har han blandt andet været LabVIEW-udvikler hos Mita-Teknik samt tekniker hos Danmon Systems Groups.

Poul Lindholm Pedersen

Poul er uddannet fysiker, og har blandt andet en Master of Science (MSc) i nanoteknologi og en Ph.d. fra Aarhus Universitet. Derudover har han i de seneste fire år arbejdet som konsulent hos Teknologisk Institut, hvor han har beskæftiget sig med teknologiudvikling til oliebranchen.