Modulær og kvalitetssikret testplatform til ventilationssystemer
OJ Electronics
Introduktion til projektet
OJ Electronics (OJ) blev grundlagt i 1964, og har hovedkontor i Sønderborg, Danmark. OJ producerer elektroniske styringer til elektrisk gulvvarme samt HVAC-styringer og -frekvensomformere. Deres produkter er tilgængelige via partnere og distributører verden over, og OJ har datterselskaber og salgskontorer på vigtige markeder, herunder USA og Polen. Overalt er OJ kendt for deres innovative tilgang, deres insisteren på produktkvalitet og dybe applikationsviden – alt sammen noget, der hjælper deres kunder med at differentiere sig på de enkelte markeder.
Hos GPower har vi samarbejdet med OJ siden begyndelsen af 2022, og er sidenhen blevet en foretrukken leverandør inden for test og måling af systemer i deres produktion. Et samarbejde, som startede ved, at OJ kontaktede os for at få assistance til at reducere test- og nedetid i deres produktion med formålet om højere kapacitet på produktionslinjen. Kort sagt: Væk med usikkerhed og falske fejl til fordel for en nutidig, modulær og kvalitetssikret testplatform.
Ud fra et projekt hos OJ har vi kunne demonstrere, hvilke forbedringer de har været nødt til at prioritere for at forbedre deres testsystem, som regulerer farten af motoren. Fx ved regulering af ventilation på hoteller, i produktioner og stalde.
En fremsynet og modulær testplatform ved hjælp af LabVIEW og TestStand
At opgradere TestStand 2014 til en nyere version samt videreudvikle på eksisterende software og hardware har resulteret i en betydelig reduktion i omkostningerne og en øget produktionseffektivitet. I forhold til deres testplatform har vi efterfølgende lavet analyser, som viser, at projektet har resulteret i:
- 25% ydelsesforøgelse sammenlignet med eksisterende systemer (DV4-gennemstrømningsstigning med GPower-software over DV3 med aktuel software for eksempel)
- 50% reduktion i OJ-produktionstestingeniørtimer (mindre tid brugt på uplanlagt nedetid, DVI-produktionssupport og fejlrettelser)
- 50% reduktion i fremtidige opgraderings- og vedligeholdelsesomkostninger (modulære systemer er meget mere omkostningseffektive at vedligeholde og opgradere)
Specifikt for dette projekt har GPowers blandt andet stået for:
- Opbygning af instrumentdrivere som Custom Step types til TestStand
- TestStand-operatør UI, som skaber en ensartet måde for OJ’s operatører at arbejde på
- Brugerdefineret fixtur-plugin til TestStand, som håndterer alt fixtur håndtering til deres DV EOL test systemer
- Brugerdefineret serienummerdialog for TestStand, som muliggør at lave en kø, så operatører kan indscanne flere emner, som ligger i kø til test (Da enheden skal færdigsamles inden test, kan dette hurtigt blive en flaskehals)
- CE-mærkning ud fra gældende standarder
- Opdateret dokumentation, bestående af el diagrammer, samt mekaniske tegninger over systemet
Vores udfordring var, at vi skulle udvide vores testkapacitet med flere nye testere, mens vores gamle testplatform var af ældre dato og ikke nem at vedligeholde på tværs af flere testere. Ved at lave en ny testplatform i TestStand og ved at gennemgå samtlige teststeps har vi fået en platform og et setup, der gør det nemt for os at holde udstyret up-to-date på tværs af sites.
Vi valgte GPower ud fra referencer i branchen samt ud fra de positive oplevelser under de indledende møder. Vi blev mødt med en professional tilgang og meget kompetente personer, der hurtigt forstod vores tankegang og ønsker. GPower var gode til at undersøge vores nuværende set-up, og med deres hjælp fik vi det bedste fra det gamle system gjort mere robust og tilføjet nye features i en ny og samlet testplatform. Derudover havde GPower mulighed for at sætte flere ressource på opgaverne i forhold til at sikre overholdelse af terminer.