Martin Ulstrup er ny projektleder hos GPower!

Det er med stor glæde, at vi kan dele nyheden om, at Martin Ulstrup er startet som GPowers nye projektleder!

Hos GPower bød vi i går velkommen til Martin Ulstrup, som er GPowers nye projektleder. Med en international mastergrad i ”Innovation Management” og fem års erfaring inden for projektledelse og udvikling af SaaS-løsninger har Martin en stærk baggrund i bl.a. stakeholder management, digital innovation og kundecentreret udvikling. Kompetencer, som vi ser frem til at få glæde af hos GPower.

Hvorfor GPower?

”Jeg ser frem til at arbejde med IT-projekter og skabe innovative løsninger sammen med vores dygtige team. Derudover glæder jeg mig til at skabe positiv forandring med værdifulde løsninger til GPowers kunder og ikke mindst have en hverdag sammen med Danmarks førende eksperter inden for test og måling”, fortæller Martin Ulstrup.

Som projektleder hos GPower kommer Martin til at stå for estimering, implementering og dokumentation af software og industrielle elektromekaniske systemer. Derudover kommer han også til at repræsentere GPower på messer og konferencer. Du vil derfor også få mulighed for at hilse på Martin, når vi udstiller på Elektronikmessen E-24 i Odense fra d. 3.-5. september

Book et møde med GPower på E-24 her

Hos GPower ser vi frem til et spændende samarbejde!

Velkommen til teamet, Martin!

Del:

LinkedIn
Facebook
Email
#blog

Tidligere indlæg