Var du forhindret i at deltage, da Jens Christian Andersen fra GPower holdt oplæg ved NORDLUG (Nordic LabVIEW and TestStand User Group) for et par uger siden? Du kan nu se hele præsentationen online og få indblik i de overvejelser, udfordringer og designvalg, der ligger bag udviklingen af et moderne datalogger-system.
Med udgangspunkt i et virkeligt projekt gennemgår Jens Christian, hvorfor GPower valgte at udvikle en ny datalogger, hvilke krav der blev stillet til datakvalitet, og hvordan softwarearkitekturen blev designet i forhold til at skabe en robust og skalerbar løsning.
Hvorfor bygge en datalogger?
Mange virksomheder indsamler store mængder måledata, men uden den rette kvalitetssikring under dataopsamlingen risikerer data at miste deres værdi. Det kan føre til fejlagtige analyser, upræcise beregninger og beslutninger baseret på et usikkert grundlag.
Med det indledende spørgsmål: “We built a data logger, but why?” tager Jens Christian udgangspunkt i de udfordringer og behov, der førte til udviklingen af løsningen. Han giver indsigt i de krav, der skulle opfyldes, og hvordan fokus på datakvalitet kan skabe større værdi for brugerne.
Et virkeligt systemeksempel
Præsentationen tager udgangspunkt i et eksisterende system og viser, hvordan teorien omsættes til praksis. Gennem et konkret eksempel får du indblik i de tekniske og arkitektoniske beslutninger, som ofte skal træffes i forbindelse med udvikling af industrielle softwareløsninger.
Datakvalitet som fundament
Et centralt tema i oplægget er datakvalitet. Selv den mest avancerede datalogger har begrænset værdi, hvis de opdsamlede data ikke kan stoles på. Derfor gennemgås en række overvejelser omkring validering, processering og håndtering af måledata.
Softwaredesign og live demonstration
Oplægget afsluttes med et kig under motorhjelmen på selve softwaredesignet samt en demonstration af dataloggeren i praksis. Her får man et konkret indblik i, hvordan systemet er opbygget, og hvilke designprincipper der ligger bag løsningen.
Vil du vide mere?
Jens Christian har arbejdet med softwareudvikling, test og automatisering i mere end 25 år, og hjælper dagligt virksomheder med at udvikle robuste og skalerbare løsninger til dataopsamling, test- og målesystemer.
Har du spørgsmål til oplægget, dataloggeren eller de designovervejelser, som han gennemgår i præsentationen, er du meget velkommen til at kontakte ham: Skriv til Jens Christian.
Om NORDLUG
NORDLUG (Nordic LabVIEW and TestStand User Group) samler LabVIEW- og TestStand-entusiaster fra hele Norden med fokus på videndeling, tekniske præsentationer og erfaringsudveksling. Gruppen mødes flere gange årligt, og fungerer som et stærkt fagligt netværk for udviklere og arkitekter inden for LabVIEW og TestStand.



