LabVIEW
GPower er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for udvikling af automatiserede testsystemer med LabVIEW
Anvend LabVIEW til dit næste projekt
GPower har udviklet mange LabVIEW projekter i årenes løb. Vores brede erfaring med forskellige og varierende industrier og brancher betyder, at vi har velafprøvede og gennemarbejdede kode-moduler, som vi kan anvende på nye projekter og dermed spare tid og penge for vores kunder.
Vi arbejder allerede sammen med...
Højere kvalitet
Med afsæt i et standardiseret, men samtidig modulært system, der består af basisbiblioteker og velafprøvede moduler, kan vi levere løsninger af højeste kvalitet.
Lavere omkostninger
I mange tilfælde leverer vi løsninger, som kun består af 20-30% ny kildekode, hvilket resulterer i lavere omkostninger.
Kortere udviklingstid
Ved at genbruge elementer fra ’Projekt A’ og ’Projekt B’ i ’Projekt C’ forkorter vi udviklingstiden markant i forhold til at udvikle softwaren fra bunden hver gang.
Større fleksibilitet
Da vi selv definerer softwaren, kan vi nemt og hurtigt tilpasse jeres instrumenter eller systemer, ligesom vi også løbende kan udvikle dem ud fra jeres behov.
Hvorfor GPower?
Fordelen ved vores koncept
Vi bevæger os væk fra traditionelle instrument- og systemløsninger inden for test, måling og styring.
Optimer dine processer med LabVIEW
LabVIEW er et grafisk programmeringssprog til opgaver inden for test, måling og styring. Systemet er udviklet af National Instruments, som er en grafisk programmerings platform, der er designet til at hjælpe ingeniører og forskere med at udvikle automatiserede systemer til test, måling og kontrol.
Navnet LabVIEW står for Laboratory Virtual Instrument Engineering Workbench, hvilket afspejler systemets anvendelse inden for både laboratorie- og ingeniørverdenen. LabVIEW har gentænkt måden, hvorpå man bruger og opstiller kontrolsystemer, og har skabt en bedre integration mellem hardware og software med grafisk programmering.
Højeste certificerings-gennemsnit i Danmark
Udover at være blandt de teams i Europa med flest certificeringer inden for LabVIEW og TestStand, der begge er softwareprodukter fra NI (National Instruments), er vi også det team i Danmark med det højeste certificeringsgennemsnit.
Samtidig er vi også det eneste team, hvor alle udviklere er certificeret i både LabVIEW og TestStand. Certificeringer, som desuden bliver understøttet af, at vi har intet mindre end tre LabVIEW Champions.
- Certified LabVIEW Developers & Architects
- Certified TestStand Developers & Architects
- Certified Professional Instructor
- LabVIEW Champions
Hvad er LabVIEW?
LabVIEW er software, der anvender grafisk programmering frem for traditionel tekstbaseret programmering. Denne tilgang er også kendt som dataflow-programmering, og gør brug af visuelle elementer som blokdiagrammer og ikoner til at repræsentere forskellige funktioner og processer.
Fordelen ved LabVIEW er, at det kan visualisere alle aspekter af applikationer, herunder hardwarekonfiguration, måledata og fejlfinding.
Brugerne bygger deres applikationer ved at ‘trække og slippe’ disse ikoner og forbinde dem med linjer, der repræsenterer dataflowet mellem de forskellige komponenter. Denne visualisering gør det blandt andet lettere at integrere måleudstyr fra forskellige leverandører, udvikle analysealgoritmer og designe brugerdefinerede interfaces.
Hvordan kan man anvende LabVIEW?
LabVIEW er en alsidig platform og anvendes bredt i mange forskellige industrier og forskningsområder. Nogle af de mest almindelige anvendelser inkluderer: Automatiseret test og måling, dataindsamling og kontrolsystemer – læs mere herunder.
Automatiseret test og måling
LabVIEW er ideelt til udvikling af systemer, der kan teste og måle elektriske, mekaniske og fysiske parametre. Dette er især nyttigt i forbindelse med produktions- og kvalitetskontrol, hvor præcision og nøjagtighed er afgørende. Eksempelvis kan det bruges til at teste elektroniske komponenter og systemer, analysere signaler og validere ydeevnen af forskellige enheder. I bilindustrien anvendes LabVIEW for eksempel til at teste motorer og andre komponenter til biler for at sikre, at de lever op til en bestemt standard.
Dataindsamling
Med LabVIEW kan man indsamle data fra forskellige sensorer og instrumenter, behandle og analysere disse data i realtid. For eksempel kan forskere bruge LabVIEW til at indsamle data fra miljø sensorer, der måler temperatur, fugtighed, tryk og andre vigtige parametre.
Kontrolsystemer
LabVIEW bruges til at skabe styringssystemer til forskellige typer af maskiner og processer. Dette inkluderer alt fra simpel motorstyring til komplekse industrielle kontrolsystemer. I produktionssammenhænge kan LabVIEW for eksempel styre samlebånd og automatisere fremstillingsprocesser.
Hvad siger NI om GPower?
“The world needs engineers now more than ever. Whether testing the products we use in our daily lives or building solutions to protect and optimize our renewable energy sources, NI Partners help customers realize the possible.
GPower, one of our system integrators in Denmark, helps NI customers meet these engineering challenges through developing high-quality, cost-effective test and measurement systems based on NI technology. Working on complex development challenges that production facilities, research and development organizations, and laboratories are facing today, GPower uses their expertise in NI LabVIEW and TestStand software platforms to help customers innovate and develop solutions that can benefit the energy and production industries of tomorrow” – Kristoffer Iversen.
Et udsnit af cases
Under cases kan I se forskellige eksempler på, hvordan vi indgår i alt fra produktionsmiljøer til udviklingsafdelinger, når vi løser projekter inden for test, automatisering og simulering.
Vi har blandt andet samarbejdet med Terma Space og skabt en ny softwareplatform til test af deres satellitkomponenter. Dette projekt omfattede udviklingen af et LabVIEW API til at kommunikere med Termas hardware samt oprettelsen af brugerdefinerede steptyper til TestStand. Fokus var på robusthed og dataindsamling, hvilket sikrede, at systemet kunne håndtere langvarige, stabile og robuste testprocesser. Dette forbedrede både processen for udrulning og kvaliteten af testsystemerne