Erfaren profil inden for test og måling bliver en del af GPower!

Skaleringen af medarbejderstaben fortsætter! Denne gang med ansættelsen af Simon Hjortshøj Frølund, som – udover at have erfaring som Head of Engineering i ind- og udland – også har mere end 13 års erfaring med test og måling!

Simon Hjortshøj Frølund kommer fra en stilling som Head of Engineering hos HBK, hvor han siden 2016 og indtil nu har arbejdet med komplette målesystemer, installationer og dataopsamling – samt projektstyring og aflevering op mod kunder.

Forinden HBK havde Simon en stilling som Measurement System Engineer hos Vestas, hvor han startede i 2010, da han blev færdig som Elektronikingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Hos Vestas arbejdede Simon i Test- & Verification-afdelingen, hvor de testede prototype-vindmøller på test sites i Danmark. Derudover stod Simon for test af forskellige komponenter i vindmøller, som bragte ham til blandt andet USA, Canada, Sverige og Tyskland.

Udover at Simon har mere end 13 års erfaring med test og måling, har Simon fra sin seneste stilling også erfaring som Head of Engineering i både ind- og udland. Kompetencer, som vi ser frem til at få glæde af hos GPower 😊

Hvorfor GPower? Simon fortæller

”Jeg husker første gang, jeg hørte om GPower tilbage i 2015. Her fik jeg indtrykket af, at GPower bestod af et utrolig kompetent team. Jeg har siden stødt på GPower flere gange, og har derfor også fulgt, hvordan udviklingen af GPower har været igennem årene – og hvordan kompetencerne er blevet udvidet. Jeg glæder mig til at blive en del af teamet, men også at lære af dem alle – samtidig med at kunne bidrage med mine erfaringer og mine kompetencer inden for test, måling og projektstyring” – Simon Hjortshøj Frølund.

Endnu en gang – velkommen til GPower, Simon!

Del:

LinkedIn
Facebook
Email
#blog

Tidligere indlæg