I år fylder LabVIEW 40 år. Siden 1986 har platformen sat sit præg på test, måling, automation og industriel softwareudvikling verden over. Hos GPower har LabVIEW altid været en central del af vores DNA, og jubilæet er en oplagt anledning til både at se tilbage på udviklingen og frem mod næste kapitel.
Et visuelt sprog, der ændrede spillet
Da LabVIEW blev introduceret, var idéen radikal: Programmering som et grafisk dataflow i stedet for tekstbaseret kode. For mange ingeniører betød det, at softwareudvikling pludselig blev mere intuitiv, mere tilgængelig – og langt tættere på den måde, man i forvejen tænkte målesystemer og signalbehandling på.
Det viste sig hurtigt, at det visuelle paradigme ikke kun var pædagogisk. Det var også ekstremt effektivt til parallelle processer, real-time applikationer og hardware-nær udvikling. Det er præcis derfor, LabVIEW i dag stadig bruges i alt fra R&D-laboratorier og produktionslinjer til rumfart, energi og life science.
LabVIEW i industrien: Stabilitet, skalerbarhed og lang levetid
Én af LabVIEWs største styrker er robusthed over tid. Mange systemer, der blev bygget for 10, 15 eller 20 år siden, er stadig i drift – ofte videreudviklet, men baseret på det samme fundament. Det er en afgørende faktor i industrielle miljøer, hvor oppetid, vedligeholdelse og dokumentation er mindst lige så vigtige som ny funktionalitet.
Samtidig har platformen udviklet sig markant i forhold til:
- Understøttelse af real-time og FPGA
- Integration med moderne IT- og OT-arkitekturer
- Bedre værktøjer til versionsstyring, test og deployment
- Samspil med andre sprog som Python og C/C++
LabVIEW nu og i fremtiden
Efter 40 år er LabVIEW stadig relevant – ikke fordi det står stille, men fordi det har formået at udvikle sig uden at miste sit fundament. I en tid med øget kompleksitet, krav til dataintegration og cyber-sikkerhed spiller veldesignede, pålidelige systemer en vigtigere rolle end nogensinde.
I en industri hvor ikke mange teknologier er de samme i dag som i 1986, er et 40 års produkt jubilæum noget særligt. Den unikke tilgang, hvor kode skabes grafisk igennem data flow på blokdiagrammer, har igennem tiden gjort det at programmere muligt for grupper af mennesker som elles ikke ville se sig selv om softwareudviklere.

LabVIEW har bevist sin værdi gennem fire årtier, og vi ser ingen tegn på, at det ændrer sig. Tværtimod forventer vi, at platformen fortsat vil være et stærkt valg til avancerede industrielle applikationer, hvor kvalitet, effektivitet og innovation er afgørende.
– LabVIEW Champion, Jens Christian Andersen, GPower
Se i tidslinjen nedenfor, hvilke feature releases, som Jens Christian mener, har været vigtigst igennem tiden:



