Bliv en del af GPower
Er du også ekspert i LabVIEW og TestStand? Hos GPower er vi hele tiden på udkig efter kvalificerede folk med en stor interesse inden for udvikling af software og hardware.
Bliv en del af et professionelt og socialt team
Er du GPowers nye LabVIEW Architect?
Er du vores nye LabVIEW Architect, eller har du lysten og talentet til at blive det? Så er det måske dig, vi mangler på vores udviklingsteam! Kontakt os her for yderligere information.
Vores nye strategi giver også mulighed for nye typer af udviklere
Med et stigende antal projekter inden for forskellige brancher og en løbende udvikling af egne produkter er vi hele tiden på udkig efter flere, men også nye typer af systemudviklere til vores udviklingsafdeling. Det betyder blandt andet, at mens vi tidligere har søgt meget specifikt efter ingeniøren med erfaring i softwareprogrammer som LabVIEW og TestStand, søger vi i dag også efter andre typer af ingeniører, fysikere og matematikere.
Søg uopfordret
Har du lyst til at blive en del af vores udviklingsafdeling? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os, hvori du beskriver dig selv, din baggrund, dine kompetencer, og hvorfor du har lyst til at blive en del af vores team. Alle ansøgninger sendes til kommunikationsansvarlig Gabrielle Bro Øe Svendsen via følgende e-mail: gbs@gpower.io.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er vi?
Foruden at vores grundlægger og tekniske direktør, Steen Secher Schmidt, er den eneste LabVIEW Champion i Danmark, er kendetegnet for vores udviklingsafdeling også, at alle udviklere er certificeret i både LabVIEW og TestStand, hvilket skaber et stærkt fundament for at udvikle software-løsninger af høj kvalitet.

Hvad er LabVIEW?
LabVIEW er et programmeringssprog, som blandt andet er stærkt, når det bruges til opgaver med test, måling og styring. Fordelen ved LabVIEW er, at det kan visualisere alle aspekter af applikationer, herunder hardwarekonfiguration, måledata og fejlfinding. Denne visualisering gør det blandt andet lettere at integrere måleudstyr fra forskellige leverandører, udvikle analysealgoritmer og designe brugerdefinerede interfaces.
Læs mere
Hvad er TestStand?
TestStand et framework til testmanagement, hvor det at afvikle en test er en vigtig funktion, men bare én af mange funktioner, man får med i pakken. Med TestStand kan man blandt andet udvikle og implementere automatiserede test- og valideringssystemer, ligesom man også kan udvide funktionaliteten af et system ved at udvikle testsekvenser, som kan integrere moduler fra andre programmeringssprog.
Læs mereHvad siger vores medarbejdere?

”Jeg har arbejdet med software til test- og målesystemer i forskellige sammenhænge i de sidste 20 år. Men den udvikling vi er i gang med hos GPower lige nu, er det mest spændende, jeg har været med til i min karriere. Jeg føler, at vi i øjeblikket laver nye tigerspring hver måned – både hvad angår vores softwareværktøjer og vores organisation. Hvor vi alle sammen tidligere havde næsten ens profiler, har vi nu en bredere vifte af kompetencer og indsigt, der efter min mening er med til at skabe en stærk teamdynamik og stor arbejdsglæde.”

”Hos GPower har jeg fået en masse gode kollegaer, som dagligt er med til at inspirere og udvikle mig på min rejse mod at blive en bedre softwareudvikler. Og det er der rig mulighed for her i GPower, da vi løbende får mulighed for at arbejde med nye teknologier, når vi for eksempel udvikler specialiserede produkter til vores kunder. Derudover er det ikke mindst et sundt og sjovt sted at være for en nysgerrig sjæl som mig.”

”Et af kendetegnene ved at være en del af GPower er, at man får lov til at bygge noget, der ikke er bygget før, hvilket gør hverdagen både sjov og udfordrende. Derudover har vi mange projekter, hvor jeg kan drage nytte af min baggrund som fysiker – eksempelvis i forbindelse med udvikling af måleinstrumenter.”

”Det er rart at være et sted, hvor der bliver lyttet til ens forslag – også selvom man ikke har 15-20 års erfaring i branchen, som det er tilfældet hos flere af vores seniorudviklere. Målet er altid, at vi skal udvikle den bedste løsning, hvilket sker i samarbejde og på tværs af teams.”
GPower som arbejdsplads

Hvad vil det sige at være en del af GPower?
Som en del af GPower er du en del af et videnstungt og innovativt miljø, hvor faglighed og forskellighed spiller en stor rolle i forhold til uddannelse, kompetencer og erfaring. Samtidig er du også en del af en kultur, der har en mission om at gøre op med dyre kvalitetsinstrumenter og evighedsprojekter inden for test, måling og styring med det formål at udbrede avanceret instrumentering til industrien.
![GPower tager hul på kurser og certificeringer! [TestStand]](https://e8a8u3j2.rocketcdn.me/wp-content/uploads/2019/02/teststand-30x16.png)
Hvad kan du forvente?
Foruden at vi er en virksomhed med højt til loft, er vi også en virksomhed, der fokuserer på, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. I den forbindelse arrangerer vi blandt andet sociale og faglige arrangementer i ind- og udland, ligesom vi også sørger for, at medarbejderfordele som frokost- og pensionsordning, sundhedsforsikring, fitness-faciliteter og efteruddannelse er i top.