Manglende fejlhåndtering: Den usynlige tidsrøver [1:4]

Manglende fejlhåndtering - Den usynlige tidsrøver

Dette indlæg [1:4] er en del af en ny serie af GPowers softwareudvikler, Jesper Kjær Sørensen, om at bygge solide software- og testsystemer.

Kender du det...?

Kender du det? Telefonen rykker dig ud af din ellers tiltrængte nattesøvn. Du kigger søvndrukkent på den. Din kollega er midt i at køre en ny testlinie i Sydney ind, og du har telefonvagten. ”Houston, we have a software problem!”, lyder det fra den anden side af planeten, og I går i gang med at undersøge, hvad der går galt.

10 timer senere, efter voldsomme mængder kaffe, finder I fejlen. Testsystemet ved ikke, at testemnet lukker forbindelsen ned. Der er et tjek for, om der er forbindelse, men når tjekket fejler, så lukker testsystemet. Løsningen er hurtigt klaret, og vi ændrer testsystemet til at genetablere forbindelsen. Hvis det så fejler, fejlmeldes enheden i stedet for at lukke teststationen ned.

Manglende fejlhåndtering kan blive en dyr affære

Eksemplet ovenfor er ikke en fed situation at stå i. Indkøring stopper, fordi man skal fejlfinde. Det koster tid og penge at nå frem til en løsning. Dette kunne have været undgået ved at prioritere fejlhåndtering. Manglende fejlhåndtering kan være en stor omkostningskilde, som kunder ofte glemmer at prioritere. Man vælger i stedet den simple løsning: Alle fejl lukker testsystemet, uagtet om dette er nødvendigt eller ej.

Manglende fejlhåndtering er en af grundende til, at man hører sætninger som, ”Denne tester er lidt lunefuld, så den virker bedst, når Mads er på arbejde” eller ”Jeg ved ikke lige, hvorfor det her sker. Spørg lige Mads, når han kommer i morgen”. Det er, fordi Tekniker-Mads er fejlhåndteringen grundet hans viden og erfaring. Det er ikke en holdbar løsning på lang sigt, slet ikke hvis Tekniker-Mads forlader forretningen. Så hvordan gør man sin drift mindre sårbar?

5 nemme trin til at reducere afhængigheden af "Tekniker-Mads"

Ved at afhjælpe fejlen frem for at lukke testsystemet ned, sparer man tid både i testen, men også overordnet set på testsystemet. Den tid det tager at nå til det samme punkt i testen, vil være sparet med det samme. I de værste tilfælde såsom f.eks. termiske testsystemer kan der være tale om opstarts- og nedlukningstider fra adskillige minutter til timer.

Hvis du vil beholde din nattesøvn og spare penge, er det bare med at komme i gang med fejlhåndtering. 

– LabVIEW Champion, Jesper Kjær Sørensen, GPower

Om GPower

Hos GPower leverer vi robuste og skalerbare løsninger på tværs af industrier fra forskning til produktion. Vores modulære software hjælper jer med at optimere og effektivisere, så I kan fokusere på jeres kerneforretning.

Vi tilbyder
Læs andre artikler

Læs vores andre blogindlæg

40 år med LabVIEW i 2026
40 år med LabVIEW: Fra grafisk idé til industristandard inden for softwareudvikling
Gense NORDLUG-oplægget: “Acquiring Data, You Can Trust”
Gense NORDLUG-oplægget: “Acquiring Data, You Can Trust”
Vær med fysisk eller online, når NORDLUG #7 afholdes i morgen den 28/5 2026
Vær med fysisk eller online, når NORDLUG #7 afholdes i morgen den 28/5 2026