Hvad er NIWeek, og hvorfor skal du deltage? [NIWeek 2019 – 3:3]

NIWeek er meget mere end bare en præsentation af nye features og produkter, som man kan bruge til at løse morgendagens udfordringer med. Det er også et fantastisk sted til at lære noget nyt og blive inspireret af andre deltagere, hvilket jeg vil fokusere på i det tredje og sidste blogindlæg i miniserien om NIWeek 2019.

Tekniske præsentationer

Ud over keynotes byder NIWeek på en masse tekniske præsentationer, som er fordelt på syv forskellige tracks:

    • Software Engineering Processes, Architectures, and Design (SEPAD)
    • Hardware and Technologies
    • Software Fundamentals
    • Academic
    • Aerospace and Defense
    • Automotive
    • Semiconductor

Gik du glip af NIWeek? [Video]

Det er muligt at gense nogle af de tekniske sessions, da et hold fra LabVIEW-fællesskabet optog disse, hvilket de skal have stor tak for!

Her i indlægget vil jeg fremhæve en præsentation, som handlede om, hvordan man bedre kan holde styr på sine produktkrav ved brug af bogmærker i LabVIEW. Præsentationen blev holdt af Quentin Alldredge fra Q Software Innovations samt Becky Linton og Chris Beuschell fra Konrad Technologies:

Rabat på certificeringer og kurser [LabVIEW og TestStand]

Vidste du, at der også er mulighed for at tage certificeringer til NIWeek – og at det er billigere end normalt? Ved dette års NIWeek var der for eksempel 50 % rabat på deltagelse i certificeringseksaminerne og 25 % rabat på deltagelse i kurserne.

Det var muligt at tage følgende certificeringer:

Det var muligt at deltage i følgende kurser:

Netværksarrangementer af forskellig karakter

Endnu en fordel ved at deltage i NIWeek er, at alle deltagere er der med et formål: At lære af hinanden og skabe nye relationer. Det er blandt andet tilfældet, når der efter hvert oplæg er mulighed for at stille spørgsmål til speakeren, hvilket ofte ender med en faglig diskussion, som kan være med til at skabe nye relationer.  

Derudover er der også udstillingsområdet, hvor sponsorer og udstillere præsenterer deres nyeste produkter, herunder hvordan disse interagerer med LabVIEW. Man kan også gå i ekspertbaren, hvor man kan booke en tid med en LabVIEW-ekspert fra NI R&D i forhold til de mere tekniske spørgsmål.

NI sørgede desuden for et aftenarrangement for den nordeuropæiske region, hvor alle var inviteret til aftensmad og en snak på tværs af lande og firmaer. Samtalerne var selvfølgelig af teknisk karakter, men der var også plads til røverhistorier og sjove anekdoter fra tidligere NIWeeks. Derudover var en af de store højdepunkter også den afsluttende fest om onsdagen, hvor alle deltagere var inviteret.

En opsummering af NIWeek 2019

Så lige for at opsummere: NIWeek er så meget mere end bare en præsentation af nye features og fremtidige strategier – og jeg kan kun anbefale, at man deltager! For mig personligt var det min første tur til NIWeek, og jeg vil gerne sige tak til alle, der har været med til at gøre det til en fantastisk tur.

Del:

LinkedIn
Facebook
Email
#blog

Tidligere indlæg